Hillerød Forsyning

Projektets formål og virkemåde:

I forbindelse med opførelsen af et nyt flisfyret anlæg i 2011 skulle SEG A/S levere en absorptionskølemaskine. Formålet var at opnå en bedre afkøling af røggassen fra værkets flisanlæg og derved få en øget virkningsgrad. Vha. absorptionskølemaskinen og tilhørende skrubbersystem er røggastemperaturen i dag omkring 35°C. Køleeffekt er på 500 kW.

Absorptionskølemaskinens chilled water kreds er udført i rustfri stål, og kan derved gennemløbes direkte af skrubbervandet. Chilled water kredsen producerer så koldt vand som muligt, som ledes til røggasskrubberen for køling af røggassen. Der optages energi fra røggassen, og det opvarmede vand ledes tilbage til kølemaskinens fordamper, som overfører energien til kølemaskinens absorber. Absorberen er gennemløbet af retur-fjernvarmevand, som er i serie med kølemaskinens kondensator. Kondensatoren og absorberen opvarmer fjernvarmevand til omkring 50°C og shuntes i fremløbet. Kølemaskinens drivmiddel er fjernvarmevand omkring 100°C, hvilket betyder at elforbruget for sådan en maskine er minimal.

SEG A/S rolle:

At levere, installere og idriftsætte en absorptionskølemaskine samt at undervise driftspersonalet i brug af maskinen.

SEG A/S var underleverandør til Eurotherm, som har leveret fliskedel og skrubbersystemet til slutkunden.

Beskrivelse af projektets indhold:

Absorptionskøleanlægget var bestående af følgende områder;

  • Projektering samt energiberegninger for absorptionskølemaskinen.
  • Absorptionskølemaskinen med tilhørende komponenter.
    • Et styk Thermax absorptionskølemaskine af typen LT14 C SS, dimensioneret til at yde 0,5 MW køl.